Evaluering på de
gymnasiale ungdomsuddannelser
Opdateret d. 03-10-2018 12:37
Forord
Følgende er en kort introduktion til evaluering på stx,
hf, htx og hhx. Formålet er at præsentere en praksisnær tilgang med en
kortfattet teoretisk punktopstilling.
Nederst følger en oversigt over 35 forskellige
evalueringsformer, hvor du kan finde eksempler og/eller vejledninger. Der henvises desuden til relevant litteratur
om emnet, inden man kaster sig ud i at evaluere. Læs bl.a.: Gymnasiepædagogik – en grundbog (3. udg.), Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Hanne Sparholt Jørgensen
(red.), Hans Reitzels Forlag, 2017, side 481-504.
Med venlig hilsen
Nicolas Marinos, underviser i musik, dansk og fransk, Lyngby Gymnasium -
KNORD
Har du spørgsmål, kommentarer, forslag eller rettelser, så send en mail. For
at undgå spam har jeg erstattet @ med [snabel-a]!
nicolas.marinos.job[snabel-a]gmail.com
Indledning
Evaluering er et begreb, der i gymnasieskolen
favner et væld af fremtrædelsesformer. Lige fra skriftlig eksamen i dansk til
en klassediskussion om et netop afsluttet forløb i en fysiktime kan gå under
betegnelsen evaluering. Man skelner overordnet set mellem to former for
evalueringsmetoder, selv om der selvsagt er en indre forbindelse:
- Summativ
evaluering:
Fokus på resultater, effekter og virkninger.
Det klassiske eksempel er skriftlig eksamen, hvor der ikke gives andet end en
afsluttende karakter. Her er evaluering synonym med elevbedømmelse.
- Formativ evaluering:
Fokus på lære- og udviklingsprocesser. Her
skal evalueringen fremme læringen. Et eksempel kunne være, når læreren uddeler
et spørgeskema til eleverne, hvor de skal evaluere et netop afsluttet forløb.
Der er altså tale om et redskab til pædagogisk udviklingsarbejde. Hvad kan
gøres bedre? Nogle forskningsstudier konkluderer sågar, at den formative
evaluering er ”det mest effektive værktøj både til at løfte præstationsstandarder
og til at klæde unge på til at blive livslange lærende” (s. 355 i Gymnasiepædagogik (1. udg)).
|
SUMMATIV
EVALUERING |
FORMATIV
EVALUERING |
|
- Bagudrettet med henblik på resultatvurdering - Feedback på produktet
af undervisningen - Relateret til fastlagte kriterier/standarder - Normativ (foreskrivende) faglighed - Grad af målopfyldelse (jf. karakterskala) - Redskab til at bedømme faglige præstationer EKSEMPLER: Eksamen, afsluttende prøve i AP.
|
- Fremadrettet med henblik på forbedring (undervejsevaluering) - Feedback på den enkeltes udbytte - Fokus på processen - Deskriptiv (beskrivende) faglighed - Et redskab til pædagogisk udviklingsarbejde - Ikke standardiseret, men til formålet fremstillet EKSEMPLER: Plenumevaluering midt i et forløb,
spørgeskema om undervisningsmiljøet.
|
Da rammerne for summativ evaluering (resultatevaluering) er formuleret i det
enkelt fags læreplan (se under punkt 4.3 Bedømmelseskriterier), er det den
formative evaluering, der er i fokus her.
Formativ evaluering
I den danske gymnasieskole har der i flere år
været et lovkrav om, at den enkelte skole skal have en evalueringsplan. Som ny
lærer vil evaluering ofte være noget man vælger at udskyde til senere.
Umiddelbart ønsker de fleste nok, at undervisningen skal hænge sammen i ens
eget hoved. På den anden side kan evaluering spare én for en masse unødige
spørgsmål idet evaluering kunne give svar på nogle af de spørgsmål, man som ny
lærer stiller.
På sigt bør man
integrere evaluering i sin praksisudvikling som et naturligt element. Hvis ikke
risikerer man efter 30 år at have 30 x 1 års erfaring. Og det er noget ganske
andet end 30 års kontinuerlig erfaring! Gymnasiestrukturen med 1-3-årige forløb
giver underviserne en oplagt mulighed til at igangsætte en evalueringsspiral,
så man bliver bedre og bedre – ligesom vi også kræver af eleverne.
Men evaluering af
undervisning er ikke kun til for lærerens skyld! I § 131 i
undervisningsbekendtgørelsen for stx står således: ”Processen skal tilrettelægges, således at eleverne løbende er
orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og
hvordan de fremadrettet kan forbedre sig”. Med andre ord er evaluering til
for både underviser og elev. Konkret kan undervisningsevaluering antage mange
former. Her blot nogle eksempler:
- Plenumevaluering
- Individuelle samtaler
- Spørgeskema
- Seddel der sendes rundt i klassen (Delphi-metoden)
- Minutpapir
Fokuspunkterne kan ligeledes være meget
forskellige: arbejdsformer, materialets sværhedsgrad, inddragelse af IT,
lærerens gennemgang, elevernes egen arbejdsindsats osv. Det kan dog
indledningsvist være en god idé at tage afsæt i den fagdidaktiske trekant og
beslutte hvilket eller hvilke aspekter i trekanten man ønsker at betone i sin
evaluering.
Endelig må man
huske på at tage evalueringsresultater med et gran salt. Eller som Torben
Spanget Christensen, ph.d. og adjunkt, IKV, Syddansk Universitet har udtalt:
"Evalueringsresultater skal
betragtes som input til en refleksionsproces og ikke som sandheden".
(Gymnasieskolen, nr. 22, 2008, side 4).
Men inden man giver sig i
kast med at evaluere må man stille sig følgende to spørgsmål:
- Hvad skal evalueres? (evalueringsfokus)
- Hvordan skal der evalueres?
(evalueringsmåde)
Evalueringsfokus (Hvad skal evalueres?)
Overordnet
set opererer man med tre former for evalueringsfokus:
1) Evaluering af
læring (f.eks. prøve eller test (herunder også læringsprofil))
2) Evaluering af
undervisning (f.eks. undervisningsmiljø, klasserumskultur, lærebogsmaterialet,
faciliteter osv.)
3) Evaluering af
uddannelse (f.eks. en studieretning). Dette opstår som ledelsesinitieret eller
et eksternt krav.
Andre
orienteringsakser for evalueringsfokus kunne også være:
- Evaluere andre eller selvevaluering
- Det faglige/indholdsmæssige eller det
pædagogiske/tilrettelæggelsen
- Meningsidentificerende eller vurdere faglige kompetencer
- Fagdidaktisk trekant (lærer, stof
eller elev)
Evalueringsmåde (Hvordan skal der evalueres?)
Her følger en mulig inddeling:
- Mundtlig, skriftlig eller video-optagelse
- Anonym eller ej
- Åbningsgrad, dvs. graden af åbenhed i spørgsmål og svar
Eksempler
på forskellige evalueringsformer
Nedenfor følger en oversigt over forskellige
evalueringsformer. Oversigten er inddelt i:
- Mundtlig evaluering
- Skriftlig evaluering
- Selvevaluering
I kolonnen til højre finder man eksempler
og/eller vejledninger i Word-format, som man kan downloade, rette til og dernæst afprøve i sin egen
undervisning.
|
|
MUNDTLIGE FORMER |
Anonym |
Spørgsmålenes åbningsgrad |
Eksempel/Vejledning |
||
|
Åben |
Semi-lukket |
Lukket |
||||
|
1 |
Plenumevaluering Underviseren
stiller ét eller flere spørgsmål til klassen. Forslag:
Underviseren vælger en ordstyrer blandt eleverne (lærerrolle: deltager). Hvis
underviseren i stikord noterer det eleverne siger og det vises på projektor,
kan eleverne rette, hvis de mener læreren fejlfortolker deres udsagn. Spørgsmålstyper: -
Åbne spørgsmål: Hvad synes I om det
netop afsluttede forløb? -
Semilukket spørgsmål: Hvad synes I om
arbejdsformen i dag? -
Lukket spørgsmål: Brød I jer om den
arbejdsform vi brugte i dag? |
Nej |
X |
X |
X |
|
|
2 |
Prøveeksamen Faglige
spørgsmål til gennemgået stof under eksamenslignende former. En elev eller få
elever skiftevis. Kan udvides med video-optagelse. Se selvevaluering
nedenfor. |
Nej |
X |
X |
(X) |
|
|
3 |
Den fagligt evaluerende samtale En
blanding mellem faglig samtale og evaluering: En frivillig elev placeres på en
stol foran læreren, der også sidder på en stol. De øvrige elever sidder rundt
om. Læreren skal – under behørige pædagogiske hensyn - i en samtale af ca. 5
min. varighed forsøge at bringe eleven ind i feltet for dennes usikre viden,
fordi det er her, det er muligt at lære nyt. Spørgeteknisk er det vigtigt, at
læreren benytter sig af autentiske spørgsmål, der ikke har til formål at
kontrollere eller teste eleven, men at få eleven til at tænke over et eller
andet fagligt. Hvis læreren f.eks. spørger til beslutningsprocedurer i EU er
det ikke et autentisk spørgsmål, men hvad vi kan kalde et test- eller
overhøringsspørgsmål. Hvis læreren derimod spørger hvad eleven ved om
beslutningsproceduren i EU, så er det et autentisk spørgsmål, fordi eleven
ikke bliver spurgt om noget i EU men om sin viden om noget i EU. Læs den mere
udførlige vejledning. |
Nej |
X |
|
|
|
|
4 |
Faglig mundtlig test Faglige
spørgsmål til gennemgået stof. Enkeltelever (elevmarkering eller
harpunering). Spørgsmålstyper: -
Åbne spørgsmål: Hvad har du fået ud af
at læse dagens lektie? -
Semilukket spørgsmål: Redegør for
pH-værdien. -
Lukket spørgsmål: Hvilket år var det
moderne gennembrud i Danmark? OBS!
Denne evalueringsform minder meget om visse former undervisning! |
Nej |
X |
X |
X |
|
|
5 |
Kollegial supervision En
(fag)kollega observerer en anden lærers undervisning (supervision). Den
observerede definere forlods mulige fokuspunkter. I den efterfølgende samtale
(min. 30 time) mellem observatør og underviser skal observatøren være meget
bevidst om kommentarerne er beskrivende, fortolkende eller vurderende. Far
med lempe! |
Nej |
X |
X |
|
|
|
6 |
Individuel samtale En
faglig samtale mellem en lærer og en elev, hvor samtalens omdrejningspunkt er
at vurdere hvorledes elevens læringsrum kan gøres bedre. Kan evt. tage afsæt
i konkrete spørgsmål. Den formaliserede relation mellem lærer og elev, som
henholdsvis bedømmer og bedømte øger risikoen for, at eleven er
tilbageholdende med at give kritik af undervisningen. |
Nej |
X |
X |
(X) |
|
|
7 |
Thumbs up or down Inspireret
af Facebook skal eleverne tilkendegive med en tommelfinger, der peger op, ned
eller vandret! Spørgsmålstypen
er lukket, dvs. at eleverne med tommelfingeren tilkendegiver følgende: Opadpegende
tommelfinger: Ja / god! Vandretpegende
tommelfinger: Delvist / middel Nedadpegende
tommelfinger: Nej / Dårlig Fordelen
er, at denne tilkendegivelse er tavs og at man derfor forholdsvist hurtigt
kan få en tilbagemelding fra eleverne. Da
der er tale om lukkede spørgsmål, er de mest oplagt spørgsmål: 1)
Forståelsesspørgsmål: Har I
forstået instruktionen til den næste øvelse? Alle elever svarer med
tommelfingeren. De, der peger vandret eller nedad får en ekstra instruktion
af læreren. De andre starter selv. 2)
Holdningsspørgsmål: Hvad synes I
om den øvelse, I netop har afsluttet? Alle elever svarer med
tommelfinger. Hvis en stor gruppe elever peger nedad (eller vandret), kan man
samle de elever og spørge ind til, hvad de ikke brød sig om ved øvelsen. Efter
lidt træning med klassen kan denne evalueringsform vise sig meget effektiv. |
Nej |
|
|
X |
Læs tekst i venstre kolonne. |
|
8 |
Quiz-og-byt (CL-struktur) som
dynamisk undervisningsdifferentiering På et stort
friareal (i klassen eller udenfor) tegnes med kridt et stort plus på gulvet,
så der dannes 4 lige store felter. Hvert felt skal kunne rumme hele holdet
stående. Læreren har formuleret Quiz-og-byt-spørgsmål til hvert af de 4
felter. I felt A er de nemmeste spørgsmål. I felt B er spørgsmålene sværere.
Osv. Denne CL-øvelse lægger op til faktaspørgsmål,
hvor læreren (eventuelt) har skrevet det korrekte svar nederst på kortet
eller på bagsiden. Kortene må ikke forlade det felt, de er lagt i. Tanken er,
at alle elever starter i felt A (de nemme spørgsmål). De elever, der kan
svare på spørgsmålene i feltet går videre til næste felt (felt B) osv, men lægger kortene, når man går ind i et nyt felt. Læreren går
rundt og lytter og hører, om de enkelte elever befinder sig i feltet med
passende udfordringer. Er egentlig
en CL-struktur i en variant, der giver mulighed for dynamisk undervisnings-differentiering, men kan passende bruges
til evaluering af elevernes viden (og den forudgående
undervisning/lektielæsning), hvis læreren har formuleret spørgsmål af
stigende sværhedsgrad og lytter til elevernes svar under øvelsen. |
|
|
|
|
Læs tekst i venstre kolonne. |
|
|
SKRIFTLIGE FORMER |
Anonym |
Spørgsmålenes åbningsgrad |
Eksempel/Vejledning |
||
|
Åben |
Semi-lukket |
Lukket |
||||
|
9 |
Minutpapir Findes
i mange varianter. En mulighed er, at læreren, et par minutter før lektionen
slutter, beder eleverne om at besvare følgende spørgsmål skriftligt: - Hvad var det
vigtigste, du lærte i denne lektion? - Hvilke vigtige
spørgsmål, har du ikke fået svar på? Læreren
kan også vælge, at lade eleverne besvare spørgsmålene derhjemme. Uanset
formen er fordelen ved metoden, at den enkelte elev bringes til at huske,
overveje og udvælge det vigtigste af det, der netop er lært eller hørt. Det
indebærer, at eleven må overveje, hvor godt stoffet er forstået. Læreren
læser elevernes svar og gennemgår dem ganske kort i næste lektion. En
variant er at erstatte spørgsmålene med: Hvad
var det mest uklare (eller forvirrende) punkt i det stof, vi har gennemgået i
timen/forløbet? |
Ja/(Nej) |
X |
(X) |
|
|
|
10 |
Delphi-metoden Et
A4-ark deles med lodret streg. Til venstre noteres positive ting ved
forløbet/lektionen, til højre negative. Papiret sendes til højre. Er den
næste elev enig i et udsagn sættes en streg. Er man uenig gør man ikke noget.
Alle kan tilføje udsagn til arket. Kan
udføres med ét A4-ark pr. elev eller kun ét A4-ark for hele klassen. Når
arket/arkene har været hele vejen rundt tælles sammen. De udsagn flest har
tilsluttet sig behandles og diskuteres i plenum. |
Ja/(Nej) |
X |
|
|
Vejledning
med ét papir til hele klassen |
|
11 |
Tre-punktsevaluering
(Det gode, mulige forbedringer og forslag) Læreren
sender et papir rundt med tre kolonner: 1) Ting der har været gode, 2) Tre
ting der kan blive bedre 3) Forslag til andre måder at gribe det an på.
Papiret sendes rundt. Alle skal skrive på papiret eller sætter en streg, hvis
de er enige i et punkt, der står der i forvejen. Kan
også udføres på tavlen mens læreren ikke er til stede. Kan evt. diskuteres i
plenum efterfølgende. |
Ja/(Nej) |
X |
|
|
|
|
12 |
Spørgeskema (et væld af varianter) Læreren
udfærdiger et spørgeskema, der skal besvares i hånden eller på computeren.
Svar-kategorierne kan have forskellig åbningsgrad. Data-behandlingen kan
gøres til genstand for X2-test,
hvis krav er til stede. Ved brug af spørgeskema-funktion i Lectio lettes
databehandlingen betragteligt. |
Ja/Nej |
X |
X |
X |
Spørgeskema
1 - lukkede svar & mulighed for kommentarer - udfyldes i hånden Spørgeskema
2 - lukkede svar & mulighed for kommentarer - udfyldes i hånden -
da-hi-opgave Spørgeskema
3 - semi-lukkede svar - udfyldes i hånden Spørgeskema
4 - lukkede svar & mulighed for kommentarer - udfyldes på PC Spørgeskema
5 - lukkede svar & mulighed for kommentarer - udfyldes på PC Spørgeskema
6 - lukkede
svar & mulighed for kommentarer - udfyldes på PC Spørgeskema
- Vejledning til oprettelse af spørgeskemafunktion i Lectio |
|
13 |
Logbog En
slags dagbog, hvor eleven eller elevgruppen i løbet af et projektforløb
løbende (én eller to gange dagligt) skriver sine overvejelser og tanker ned.
Kan gøres elektronisk. (evt. som beskedfunktion i Lectio, hvor den/de
relevante lærer(e) også modtager beskeden). Hvis
læreren ikke har adgang til logbogen er der tale om selvevaluering (se
dette). |
Nej |
X |
|
|
|
|
14 |
Portfolio I
sin grundbetydning en dokumentmappe, der rummer en elevs produkter evt. i
elektronisk form. Samlingen kan som et evalueringsredskab klargøre og
blotlægge elevens udvikling med særligt fokus på processen. Her er der en tæt
kobling mellem undervisning og evaluering. Brug
af portofolio er et krav i fagene billedkunst (à la kunstnerisk portefølje)
og dansk (jf. punkt 4.1 i fagets læreplan). Hvis
læreren ikke har adgang til portfolien er der tale
om selvevaluering (se dette nedenfor). |
Nej |
X |
|
|
|
|
15 |
”Skriften på væggen” Underviseren
definerer et fokuspunkt ifm. med et afsluttet forløb/modul og noterer det på
tavlen. Underviseren forlader lokalet og eleverne giver deres svar/holdning
til kende på tavlen. Kan være holdningsidentificerende såvel som fagligt
orienteret. |
Ja |
X |
X |
|
|
|
16 |
3-2-1 Underviseren
uddeler et blankt stykke papir til hver elev. Hvor der står følgende tre
punkter: - Nævn 3 ting, du har lært i dette
modul - Nævn 2 ting, du synes er svært. - Nævn 1 ting, du gerne vil
lære/vide mere om. Underviseren
kan bede eleverne skrive navn og hold øverst på arket eller lade det være
anonymt. Eleverne indsamler og giver underviseren bunken. Er arkene anonyme,
giver tilbagemeldingen indblik i elevernes vurdering af, hvad de har lært og
hvad der er svært og hvad de vil lære mere om – samlet set. Er tilbagemeldingen
ikke anonym, kan underviseren bl.a. benytte tilbagemeldingen til at justere
sin undervisning eller som grundlag for undervisningsdifferentiering. |
Ja/Nej |
(X) |
X |
|
|
|
17 |
Kuvertevaluering Klassens
deles i 8 grupper (à ca. 3-4 elever), der får 8 stykker farvet A4-papir. Hver
gruppe har sin egen farve papir. Hver gruppe
får dernæst en A4-kuvert med et fagligt spørgsmål klistret udenpå (F.eks.
forklar denne graf). Der er forskellige spørgsmål til hver gruppe. Grupperne
svarer på det faglige spørgsmål ved at skrive det på ét af deres farvede
papir og lægger deres svar i en kuvert. Man må ikke kigge i kuverten. Når
læreren giver tegn (evt. ringer med en klokke), roterer kuverterne og gruppen
svarer på det nye spørgsmål. Når alle kuverterne er kommet hele vejen rundt,
ligger der i hver kuvert 8 forskellige svar. Nu skal svarene evalueres! Hver gruppe
får en kuvert og skal i gruppen sammen læse alle svarene igennem og udvælge
det bedste svar. Men man må ikke vælge gruppes eget svar! Når lærere tæller
til 3, så rækker hver gruppe det bedste svar i luften. Måske
opdager man, at den gule gruppe er overrepræsenteret blandt gode svar, hvorfor gruppesammensætning
skal gennemtænkes. Det er eleverne, der evaluerer deres egne svar. Lærere kan
kontrollere ved at indsamle alle svarene fra grupperne og evaluerer dermed
eleverne faglige viden (og sin egen undervisning og elevernes forberedelse). Variant:
Grupperne kan skrive deres eget svar ved at kombinere/lade sig inspirere af
de andre svar. Kan også
afvikles med større grupper og dermed færre spørgsmål. Denne
evalueringsforms styrke er, at det snarere end arbejdsform med et evaluerende
aspekt end en egentlig evalueringsform Tak til Sarah Malchau fra Gladsaxe
Gymnasium! |
|
|
|
|
Læs tekst i venstre kolonne. |
|
18 |
SWOT-skema Akronym for Strength,
Weakness, Opportunities and Threats. I et 2x2-tabel noterer man henholdsvis styrke,
svagheder, muligheder og trusler i hvert felt. Egnet til evaluering af
gruppe- eller pararbejde. Forudsætter nok selvreflekterende (modne) elever. |
Nej |
|
X |
|
|
|
19 |
Faglig skriftlig test Faglige
spørgsmål til gennemgået stof. Flere eller alle elever samtidigt. Hvis
evalueringsformen er anonym er den udelukkende formativ. Hvis ikke, er den
formativ og evt. også summativ. Spørgsmålstyper: -
Åbne spørgsmål: Hvad har du fået ud af
at læse dagens lektie? -
Semi-lukket spørgsmål: Redegør for
pH-værdien. -
Lukket spørgsmål: Hvilket år var det
moderne gennembrud i Danmark? (OBS!
Er vel at sammenligne med en mini-terminsprøve). |
Nej/Ja |
X |
X |
X |
|
|
20 |
Kompetencekort Som
forberedelse til en studiesamtale skal hver elev tildele sig selv point inden
for underpunkter inden for faglige, personlige og sociale kompetencer. Ideen
er, at læreren og eleven med jævne mellemrum dernæst kan benyttet kortet for
at følge elevens kompetenceudvikling. |
Nej |
|
(X) |
X |
Se beskrivelse og vejledning i: Steen Beck, Hanne R.
Beck; Gyldendals studiebog, 2008, s. 94-96. |
|
21 |
Rygmærkeleg Eleverne
og læreren udstyres med et A4-ark på ryggen (med tape). Dernæst går alle
rundt i klassen og skriver på hinandens sedler i 10 minutter. Eleverne må
gerne snakke sammen men ikke fortælle, hvad de skriver. Anført
af læreren træder eleverne dernæst én for én op på et bord og læser sin egen
seddel op for de andre elever, som sidder i en halvcirkel rundt om bordet.
Når de er færdige, hopper de ned fra bordet, mens de andre elever klapper. Læreren
sørger for at anspore til ro, mens der bliver læst op, bifald når eleven er
færdig og sørger for, at den næste elev hele tiden er klar til at læse op.
Ellers kan øvelsen komme til at tage alt for lang tid. Formålet er at bidrage
til en positiv klasserumskultur, hvor man fokuserer på hinandens positive
sider. |
Ja |
X |
(X) |
|
|
|
22 |
Evaluering som leg Der
eksisterer hjemmesider, der gratis kan generere krydsord og andre udfordrende
aktiviteter, der ”indpakker” summativ evaluering i
en form for hjernegymnastik, som man kender fra krydsogtværs-hæfter. To
kendte hjemmesider er: http://puzzlemaker.discoveryeducation.com og |
Nej |
|
(X) |
X |
Vejledning finder man på de pågældende internetsider. |
|
23 |
Evalueringsspil Eleverne
inddeles i grupper à 3-5 elever, hvor de skriftligt skal besvare de samme
skriftlige spørgsmål af læreren. Samtidig viser der på projektor et
spillebræt, som læreren bestyrer og hvor gruppernes brik rykkes frem af
læreren, hver gang gruppens svar bliver godkendt af læreren. Et spil, der let
får eleverne til at glemme, at der er tale om evaluering, da ”der går sport i
den”! OBS!
Ikke alle pdf-programmer tillader at man flytter på de brikker, der er i
pdf-filen, der kan downloades her. Gratisprogrammet XChange PDF Viewer tillader dette. |
Nej |
X |
(X) |
|
|
|
24 |
www.kahoot.it En intuitiv
platform, der er oplagt til visse former for evaluering (paratviden).
Forudsætter at eleverne har en smartphone eller én i gruppen har en
smartphone. Eleverne skal ikke oprette en konto men blot indtaste en talkode,
som fra projektorens skærm for at indtaste svar. Selve evalueringen foregår
vie en hjemmeside, som underviseren kan visse via projektor. Underviseren
skal oprette en gratis konto (tager under 1 minut på https://getkahoot.com) for at oprette enten
quiz, diskussion eller spørgeskema. Den talkode,
som eleverne indtaster, kan gøres anonym eller underviseren kan tildele den
enkelte elev/gruppe en specifik talkode (anonym eller ikke anonym
evaluering). Eleverne kan benytte denne form til at få en fornemmelse af,
hvor meget de har lært (selvevaluering). Og undervisere ditto. Er oplagt til
at teste paratviden som opsamling på et forløb. En ulempe
er, at der skal svares inden for et givent tidsrum (varighed kan vælges). De,
der svarer hurtigst, vinder. |
Ja/Nej |
|
X |
X |
Se
denne YouTube-instruktionsvideo: www.youtube.com/watch?v=pFFv6_6was4 |
|
|
SELVEVALUERING |
Anonym |
Spørgsmålenes åbningsgrad |
Eksempel/Vejledning |
||
|
Åben |
Semi-lukket |
Lukket |
||||
|
25 |
Video-optagelse af lærer, elev
(oplæg/prøveeksamen) eller elev-gruppe Fokus:
lærer Et
kamera sættes til at optage en undervisnings-sekvens. Er kameraet ikke mobilt
begrænses underviseren til en begrænset aktionsradius og dermed også
arbejdsform, mest nærliggende: lærerstyret tavleundervisning. Observatørbias. Fokus:
Elev (prøveeksamen?) eller elevgruppe Elev
gennemser efterfølgende optagelsen sammen med læreren og hele klassen.
Læreren giver opbyggelige kommentarer, der har en vis over-føringsværdig til
de andre elever i klassen. Praktisk tip! Hvis man optager
mobiltelefon med stor lagerkapacitet eller med et digitalt kamera med et stort
hukommelseskort, kan man overføre det direkte til computer og efterfølgende
vise det på projektoren. |
Nej |
X |
|
|
|
|
26 |
Logbog En
slags dagbog, hvor eleven eller elevgruppen i løbet af et projektforløb
løbende (én eller to gange dagligt) skriver sine overvejelser og tanker ned.
Kan gøres elektronisk. Evt. som beskedfunktion i Lectio. Hvis
læreren har adgang til logbogen er der tale om skriftlig evaluering (se dette
ovenfor). |
Nej |
X |
|
|
|
|
27 |
Portfolio I
sin grundbetydning en dokumentmappe, der rummer en elevs produkter evt. i
elektronisk form. Samlingen kan som et evalueringsredskab klargøre og
blotlægge elevens udvikling med særligt fokus på processen. Her er der en tæt
kobling mellem undervisning og evaluering. Brug
af portofolio er et krav i fagene billedkunst (à la kunstnerisk portefølje)
og dansk (jf. punkt 4.1 i fagets læreplan). Hvis
læreren har adgang til portfolien, kan der være
tale om skriftlig evaluering (se dette ovenfor). |
Nej |
X |
|
|
|
|
28 |
Den enkelte elev gentager en
tidligere øvelser og sammenligner Underviseren
stiller eleven en præcist defineret opgave, hvor der er et skriftligt
produkt. Læreren indsamler produktet, men retter det ikke. Det opbevares.
Senere (mellem få dage og tre år!) stilles eleverne akkurat samme opgave, som
også skal besvares med et skriftligt produkt. Når det skriftlige produkt
foreligger uddeles den første besvarelse, som eleverne hver især skal
sammenligne med deres nye besvarelse. |
Nej |
X |
X |
(X) |
|
|
29 |
”Amøben” Egnet
til løbende selvevaluering og som afsæt for elevsamtale/karaktersamtale. Eleven
skal som forberedelse til elevsamtale/karaktersamtale udfylde grafen. Dermed får
eleven tid til at reflektere over, hvad hun/han gerne vil sige angående de
fire områder: Fremmøde, aktivitet, overblik og karakterer. Dette skulle gerne
give øget bevidsthed om ansvar for egen læring. |
Nej |
|
|
X |
|
|
30 |
Evalueringsskydeskive – Faglige mål En
”skydeskive”, hvor eleven selv giver en vurdering af i hvor høj grad hun/han
lever op til faglige mål, som er formuleret af læreren (med afsæt i
læreplanen). I denne udgave opereres der med 4 forskellige faglige mål. Dette
antal kan selvsagt ændres blot man ændrer figuren. |
Nej |
|
X |
X |
|
|
31 |
Sæt egne mål Denne evalueringsform er hentet fra Hanne Heimbürger, Knæk studiekoden, 2009, s. 96 og
handler om at få eleverne til at selv at formulere personlige indsatsområder
i forhold til deres skriftlige arbejde. |
Nej |
X |
X |
(X) |
|
|
32 |
Minimal
marking I
stedet for at læreren udpeger og retter den konkrete fejl i et skriftlig
produkt, påpeger læreren blot (vha. minimal markin),
hvor fejlen er. Eleven skal dernæst selv finde og rette fejlen. Benyttes når
eleverne får opgaven tilbage få dage efter aflevering og herefter får f.eks.
15 minutter i timen (med hjælpemidler) til selv at finde de fejl, som er
markeret efter fejltype i margenen. De fejl, de selv fanger på disse 15 minutter,
tæller ikke med i bedømmelsen. Er mest egnet til formelle fejl. |
Nej |
X |
X |
(X) |
|
|
33 |
Processkrivning Når
en elev skriver og får rettet (dele af) en besvarelse flere gange. Rettelser
og kommentarer til første udgave af opgaven skal ikke være detaljerede og
konkret angive den ”rigtige” løsning, men skal være generelle og
igangsættende, så eleven selv kan forbedre opgaven ved genskrivningen. Ofte
vil elevernes udbytte af rettelserne øges, hvis læreren koncentrerer sin
indsats om et eller flere på forhånd aftalte passager eller aspekter i
besvarelsen. Med andre ord: fokuseret retning. |
Nej |
X |
(X) |
||
|
34 |
Selvevaluering
af skriveprodukt og skriveprogression En
samling af spørgsmål til elevens stærke og svage sider i forhold til henholdsvis
skriveprodukt og skriveprogression. Er antallet af spørgsmål for omfattende
sletter man de mindst væsentlige. |
Nej |
X |
X |
||
|
35 |
Gensidig
elevrespons på skriftlige produkter (”Kritiske venner”) Det
er godt, hvis eleverne kan lære at give hinanden respons på det skriftlige
arbejde, som en træning i at arbejde i studiegrupper. Det kan dog selvsagt
være svært at give kritik af en klassekammerats skriftlige arbejde uden at
støde vedkommende. Derfor kan der være brug for nogle rammer for, hvordan
responsen skal gennemføres, så alle parter er klar over, at ”vi går efter
bolden, og ikke manden!”. Derfor opstiller læreren nogle retningslinjer for
måden, hvorpå der gives og modtages respons blandt eleverne. Forudsætter en
god klasserumskultur. |
Nej |
X |
(X) |
||