Fagdidaktisk trekant

En undervisningssituation vil altid være et spændingsfelt mellem lærer, stof og elev, hvilket kaldes den fagdidaktiske trekant. Disse tre elementer kan og vil nødvendigvis betones forskelligt afhængig af tilrettelæggelsen og den faktiske gennemførelsen af lektionen.

Ikke mindst lærerens undervisningsforestillinger vil være styrende for hendes/hans valg af tilgange. Dette valg vil formentlig ofte finde sted på et ubevidst plan, idet vi allerede inden vi som underviser træder ind til vores første klassesituation selv har modtaget flere tusind timers undervisning. Derfor vil man som underviser ofte trækker på internaliserede og mere ubevidste lærermodeller fra sin egen tid som elev/studerende. Målet er at man gennem pædagogisk refleksion og dialog med kolleger i højre grad kan bevidstgøre disse valg.

(Figur inspireret af figur i Damberg, Erik m.fl. (red.); Gymnasiepædagogik (1. udg.), s. 119)

I den indholdsorienterede undervisningssituation er det nærliggende at betragte eleven som objekt for undervisningen. Der kan både være tale om tankpassermodellen men sandelig også en didaktisk veltilrettelagt undervisning i stoffet. Her står læreren i centrum.

Den læringsorienterede vinkel placerer elevfagligheden i centrum, dvs. at eleverne bringes i nærkontakt med stoffet gennem fagligt arbejde, som underviseren har planlagt. Derfor kaldes det også den elevcentrede position.

I den samspilsorienterede undervisningssituation betones de psykodynamiske sider i lærer-elev-relationen.

Den samspilsorienterede vinkel kan betragtes som en overgang mellem de to foregående. Samtidig finder man også sjældent den læringsorienterede og den indholdsorienterede vinkel i deres rendyrkede former.